Ecco vinterstøvler til børn er populære hos forældre

Der er ingen tvivl om, at Ecco altid vil være et godt valg til dit barn.

Mange af mine veninder vælger Eccos vinterstøvler til deres børn, og det var også min egen datters første vinterstøvler.

Jeg har kun haft gode erfaringer med dem, og de var både varme og vandtætte. De er dejlig bløde sko, og der er god pasform til de fleste fødder.

Ecco er et verdenskendt dansk mærke, der har produceret kvalitetssko siden 1970’erne.

En af de store fordele ved Ecco er, at de selv ejer hele produktionskæden, fra designere til garverier, der producerer læder og fabrikker, der producerer skoene.

Derved er Ecco sikre på, at det er deres egen gode kvalitet hele vejen igennem.

13 modeller i mange størrelser

Ecco vinterstøvle - Snowboarder - fra ecco.com

Ecco vinterstøvle - Snowboarder - fra ecco.com

Ecco har 13 modeller af vinterstøvler at vælge imellem til børn, og deres modeller bliver tit lavet mange år i træk. Websjooz.dk har et godt udvalg af Eccos vinterstøvler, så jeg spurgte Ann Pasgaard fra Websjooz.dk om, hvilke modeller, som er mest populære:

  • Snowride til de mindste i str. 22-30 med velkro-lukning og Gore-Tex membran. Overmateriale er ruskind og nubuck, og der er beskyttende lædertåkapper. Fås i lilla, rød og sort.
  • Snowboarder med højt skaft og velkro-lukning i str. 27-35 er meget populær til drengene. Der er Gore-Tex membran. Overmateriale er af ruskind og nubuck, og der er beskyttende lædertåkapper. Den fås i sort, grå og lilla, og fås også i str. 36-40.
  • Snowboarder med snørelukning i str. 36-40. Med overmateriale af ruskind og nubuck, og beskyttende lædertåkapper. Fås i brun og sort.
  • Til pigerne er det Winter Queen i str. 27-35. Denne model har et meget langt skaft og elastik i åbningen. Fås i platinium og sort.

Støtter foden og har bøjelig sål

Ecco er kendt for at designe sko, der passer til foden, og tænker på at små børnefødder skal have sko, der ikke klemmer og trykker de forkerte steder.

Politiken har i 2007 og 2009 fået hhv. en fysioterapeut og en børnefysioterapeut til at vurdere flere forskellige mærker af vinterstøvler til børn i forhold til, hvor sunde de er at gå i. Forkerte sko kan give mange problemer på langt sigt, og kan belaste leddene i underben, hofter og ryggen.

Ecco Gore-Tex støvlen klarer sig virkelig godt i 2009, hvor den sammen med Naturino og Geox får 5 ud af 6 stjerner og dermed vinder testen. Den har en god hælkappe, der støtter godt i hælen, og den kan strammes godt ind ved vristen, så den sidder tæt på foden. Den har en god bøjelighed, og sålen er rimelig blød, men kunne godt være lidt blødere.

Fysioterapeuten vurderer i 2007 at Ecco Sierras snørelukning kan være et problem, da mange børn ikke får snørerne bundet stramt nok, så støvlen sidder for løst på foden. Det er værd at overveje, når du skal vælge hvilken model du skal købe, da velkro-lukning er det letteste at få lukket ordentligt for de fleste børn.

Vandtætheden får førsteplads i svenske tests

Ecco Vinterstøvler model Snowride - fra ecco.com

Ecco Vinterstøvler model Snowride - fra ecco.com

I Eccos vinterstøvler sidder en Gore-Tex membran, der gør støvlerne 100 % vandtætte, samtidig med at al fugten slipper ud.

Eccos vinterstøvler har været med i flere tests lavet af det svenske Testfakta, hvis resultater også bringes i Søndagsavisen.

Bl.a. testes vandtætheden ved at simulere antal skridt i et vandbassin. I 2010 får Ecco Snowboarder en delt førsteplads, og i 2009 får modellen Icebreaker også højeste karakter for vandtæthed.

Åndbarheden er også super god i Ecco støvlerne, og de to modeller får højeste karakter i henholdsvis 2009 og 2010.

Eccos støvler er derfor et særdeles godt valg, hvis du lægger stor vægt på god vandtæthed og åndbarhed, når du vælger vinterstøvler.

Er gode til at holde på varmen

Eccos vinterstøvler blev testet for, hvor gode de er til at holde på varmen i Testfaktas test, ved at man putter en væskefyldt membran med en temperatur på 38 grader, og ser hvor lang tid, det tager før temperaturen falder til 33 grader.

I 2010 klarer Snowboarder sig godt, og kan holde på varmen i 85 minutter. Den der holder på varmen i kortest tid er Eurosko, der klarer 65 minutter, og Din Sko holder længst i 94 minutter – disse er begge svenske mærker, der ikke fås i Danmark.

Let og skridsikker PU sål

Vinterstøvlerne har en sål af PU (polyurethan), der er et meget let og stabilt. Det har rigtig god holdbarhed, og har et godt vejgreb, så de er skridsikre. Der er gode dybe riller på sålerne, så de er sikre at gå, løbe og lege i.

Imprægner med Tex-imprægneringsspray

Du bør imprægnere dine Ecco Gore-Tex støvler med en imprægnering-spray beregnet til Tex fodtøj, da almindelig imprægneringsspray eller voks vil ødelægge Gore-Tex membranen. Du kan f.eks. købe Eccos egen imprægneringsspray her.

Det anbefales ikke at komme støvlerne i tørreskab eller lade dem tørre på en radiator pga. Gore-Tex membranen, der kan smelte, og de kan blive stive og hårde i materialet. Det bedste er at putte avispapir i støvlerne, og lade dem tørre ved stuetemperatur.

Koster mellem 600 og 900 kr.

Du kan prøve Eccos vinterstøvler i Eccos egne butikker f.eks. på Vesterbrogade 80-82,1620 København V; Ryesgade 32, 8000 Århus C, eller Vestergade 19, 5000 Odense C. Ecco kan også købes i de fleste skobutikker f.eks. Skoringen, Maibom, Salling, Magasin og Paw Sko og du kan finde fuld forhandlerliste på Eccos hjemmeside (se listen her).

Eccos vinterstøvler til børn koster mellem 600 og 900 kr. Track Uno til de allermindste i str. 20-28 er den billigste model til 600 kr., og Winter Queen i str. 36-40 er den dyreste til 900 kr.

Du kan også spare penge ved at kigge f.eks. på Trendsales.dk. Her valgte jeg kategorien ”aldrig brugt” og fandt 6 Ecco-vinterstøvler til 3-400 kr., så du kan spare 300 kr. ved at købe fejlkøb.

Ecco er altid supergode

Ecco Winter Queen - fra ecco.com

Ecco Winter Queen - fra ecco.com

Vi voksne tænker nok ikke så meget over navnet Ecco, da Ecco sko har været en del af vores ordforråd i mange år.

Men jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg tog min snart 4-årige datter ned i Salling for at prøve støvler, og hun tog en Ecco-støvle op og råbte ”Ecco” ned i den for at høre, om der var ekko!

Jeg er selv vokset op med Ecco sko og forbinder dem med særdeles god kvalitet og fodformede sko, der passer til fødderne.

Vinterstøvlerne er totalt lækre, og jeg har lagt mærke til, at mange børn på legepladserne i Århus render rundt med Ecco støvler, der kan klare alle rutsjebaner og klatrestativer uden problemer.

De fleste mødre er også yderst tilfredse med de vinterstøvler, som de har købt, og beskriver dem som supergode og vandtætte.

Der er enkelte, der kommenterer, at deres børn har kolde fødder, men ifølge andre mødres gode råd, er det tit strømperne, som er galt med.

Undgå sokker af ren uld eller bomuld, og vælg et blandingsprodukt med akryl.

Min egen datter var meget glad for sine første Ecco-støvler, som altid var vandtætte og varme, og jeg ville være helt tryg ved at købe et par Ecco vinterstøvler igen, f.eks. et par Ecco Snowride i str. 27.

Links

Politikens test 2009

Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Eccos vinterstøvler her.

Politikens test 2007

Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Bisgaards vinterstøvler her.

Testfaktas test 2010 bragt i Søndagsavisen

Læs artiklen om vinterstøvlerne i Søndagsavisen her, og se sammenligningen af vinterstøvlerne her. Du kan læse artiklen på Teksfaktas hjemmeside her.

Testfaktas test 2009 bragt i Søndagsavisen

Læs artiklen om vinterstøvlerne i Søndagsavisen her, og se sammenligningen af vinterstøvlerne her. Du kan læse artiklen på Teksfaktas hjemmeside her.

Testfaktas test 2008

Du kan læse artiklen på Teksfaktas hjemmeside her, og se sammenligningen af vinterstøvlerne her.

Testfaktas test 2007

Du kan læse artiklen på Teksfaktas hjemmeside her, og se sammenligningen af vinterstøvlerne her.

Dette indlæg blev udgivet i Ecco og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Ecco vinterstøvler til børn er populære hos forældre

  1. Mia Hansen skriver:

    Hvad kender i til støvlen der hedder ecco dimo hike. Er det en god støvle til hverdag og til skolen for et 6 årig barn? Mvh mia Hansen

  2. VinterS skriver:

    Hej Mia,

    Tænker du på Ecco Biom Hike? Vi kender ikke en støvle der hedder Dimo Hike.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.