Superfit vinterstøvler – Supervarme børnestøvler

Superfit laves af et østrigsk firma, der har 50 års erfaring med at lave sunde og varme vinterstøvler til børn.

De er meget populære herhjemme, og kan købes i mange forretninger og webshops.

De har også været med i mange tests, hvor de bortset fra enkelte svipsere klarer sig rigtig godt.

Lækre varme modeller

Superfit har op mod 30 modeller af vinterstøvler at vælge i mellem. Det er lækre støvler med velkro og Gore-Tex. Nogle af deres mest populære modeller på webshopsene er:

  • Model no. 7.00062-57, Superfit Fairy, til små piger i str. 21-30 med to velkroremme af nylonlignende tekstil med for indeni, og Gore-Tex. Ydersål af gummi. Fås i brun med lyserødt fór, sort med sort for, lyserød med hvidt fór og lilla med gråt fór (link).
  • Vinterstøvler til børn fra Superfit. Billede fra barnskobutiken.se.

    Vinterstøvler til børn fra Superfit. Billede fra barnskobutiken.se.

  • Model no. 7.00030-00, Superfit Snowcat, til små drenge og piger i str. 20-29 med to velkroremme, yderside af tekstil og med fór i blødt tekstil, Gore-Tex membran. Ydersål af gummi. Fås i grå, rød, sort og blå. (link).
  • Model no. 7.00164-02, Superfit Cross til store drenge str. 28-35 med tre velkroremme. Yderside af tekstil og nubuck, Gore-Tex membran. Ydersål med ekstra skridsikkert mønster. Grå, sort, hindbærfarvet, rød og blå (link).
  • Model no. 7.00154-00, Superfit Cara til stor piger str. 33-40 høj støvle med pelskant, Fås i lilla, hvid og sort (link).

God pasform og bøjelighed

Superfit Snowcat. Billede fra barnskobutiken.se.

Superfit Snowcat. Billede fra barnskobutiken.se.

Politiken fik en børnefysioterapeut til at tjekke pasform på vinterstøvler til børn, heriblandt en vinterstøvle fra Superfit, som får 4 ud af 6, hvilket er en delt andenplads med Fuzze og Bundgaard. Førstepladsen deler Ecco, Naturino og Geox.

Børnefysioterapeuten vurderer, at der er en god hælkappe, og at den kan strammes godt til. Det trækker ned, at det indvendige for fylder for meget når man prøver, at lukke den, så skoen ikke kan spændes tæt nok til foden. Bøjeligheden er også god. Alt i alt er det en udmærket støvle, når det kommer til pasformen.

Fabrikationsfejl giver dårlig vandtæthed i svensk test

Superfit er med i flere tests, som det svenske Testfakta årligt foretager af udvalgte vinterstøvler. De tester bl.a. for vandtæthed ved at lade støvlerne gå op 200 000 skridt i vand, for at se om de holder vandtætte.

I testfaktas nyeste test fra 2011, klarer Superfits Cross venstrestøvle kun 1000 skridt. Superfit forklarer, at der er sket en fabrikationsfejl, og der er gået hul i støvlen.

Den højre støvle klarer sig også langt bedre, nemlig ca. 109 000 skridt, og i tilsvarende tests fra Testfakta i 2008, og 2010 klarer Superfit Cross også de 200 000 skridt. Så det lyder sandsynligt, at det er en støvle med fabrikationsfejl, som desværre er sluppet igennem.

Superfits vinterstøvler har den originale Gore-Tex membran, som bruges i mange gode vinterstøvler, da den holder 100 % vandtæt, og samtidig har rigtig høj åndbarhed. Superfits støvle får også rigtig gode karakterer i åndbarhed i Testfaktas test.

Er godt isoleret og varme

Superfits støvler har varmt for indeni, så fødderne kan holdes godt varme.

Testfaktas test tester også, hvor gode støvlerne er til at holde på varmen ved at sænke en pose fyldt med varm væske ned i støvlen og tage tid på, hvor længe det tager før væskens temperatur falder 5 grader. Her klarer Superfit sig også fint, og ligger generelt i midten af feltet i Testfaktas test.

Skridsikre ydersåler

Superfit har gode skridsikre ydersåler. Superfit har udviklet deres støvler i over 50 år i samråd med fodlæger.

De laver nogle sko, hvor der er meget fokus på, at børnefødder skal have den rigtige plads og support, og at det skal være sundt at gå i Superfits sko og støvler. Ydersålerne har gode dybe riller, der gør dem skridsikre i sne og sjap.

Rengør med vand og husk imprægnering

Superfits vinterstøvler bør imprægneres før de tages i brug, og efter du har gjort dem rent. Vær sikker på du bruger imprægnering til Gore-Tex, som f.eks. Collonil Waterstop (kan købes her).

Hvis støvlerne er beskidte, kan de tørres af med rent vand. Hvis der er kommet saltspor på dem efter sne, kan de fjernes med eddike.

Hvis skoene er våde så lad dem tørre langsomt ved stuetemperatur. Tag inder-sålerne ud, og put avispapir i dem. Tør dem aldrig nær varmekilder.

Superfit koster fra ca. 600 kr.

Superfit kan bl.a. købes i Paw sko og Skoringen. De billigste modeller er f.eks. Fairy 599 kr., og den dyreste er Mount Boa 949 kr.

Oversigt over Superfits vinterstøvler til børn.

På twofeet.dk, er bl.a. Fairy er nedsat til 538 kr. (se deres udvalg her). Funkykids.dk har også et stort udvalg af Superfit, men til de samme priser, som i de andre webshops (se deres udvalg her)

Jeg fandt enkelte på Trendsales.dk i kategorien ”aldrig brugt”.

Behagelige og varme støvler

Superfit Fairy. Billede fra kinderschuhe.de.

Superfit Fairy. Billede fra kinderschuhe.de.

Superfit er helt sikkert et godt mærke, at vælge til dit barn. Det klarede sig desværre meget dårligt i vandtæthedstesten i Testfaktas test i 2011, men Testfaktas tilsvarende tests fra andre år, har støvlerne klaret den test, og holdt vandtæt ved 200 000 skridt.

Jeg mødte tilfældigvis en lille pige med Superfit Fairy vinterstøvler i bussen en dag i december, hvor den første sne lige var faldet. Det var modellen Superfit Fairy.

Hendes far fortalte, at de er rigtig glade for støvlerne, som de havde købt, efter at de havde haft problemer med andre mærker, bl.a. Ecco. Han synes, at Superfits model var behagelig og let at tage på, og den holdt rigtig godt vandtæt og var varm.

Mødre på slyngebarn.dk er også meget begejstrede for Superfit, og fortæller, at deres børn altid har tørre og varme fødder (se debatten her). Jeg ville roligt købe et par Superfit til min egen datter på knap 4 år.

Links

Testfaktas test 2011 bragt i Søndagsavisen
Du kan læse artiklen om testen på Testfaktas hjemmeside her og se sammenligningen af de 9 vinterstøvler her. Du kan læse søndagsavisens artikel om testen her.

Testfaktas test 2010 bragt i Søndagsavisen
Du kan læse artiklen om testen på Testfaktas hjemmeside her og se sammenligningen af de 9 vinterstøvler her. Du kan læse søndagsavisens artikel om testen her.

Testfaktas test 2008
Du kan læse artiklen om testen på Testfaktas hjemmeside her og se sammenligningen af de 9 vinterstøvler her.

Testfaktas test 2007
Du kan læse artiklen om testen på Testfaktas hjemmeside her og se sammenligningen af de 9 vinterstøvler her.

Politikens test 2009
Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Superfits vinterstøvler her.

Dette indlæg blev udgivet i Superfit og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.