Naturino vinterstøvler til børn er foret med rigtig uld

Naturino er Italiensk kvalitet, og har igennem 40 år udviklet børnesko med vejledning fra ortopæder og børnelæger, så de tager bedst mulig hensyn til børns fødder.

Jeg spurgte Louise Nonboe fra emmamai.dk (se hjemmesiden her )om Naturinos vinterstøvler, og hun fortæller: ” Når folk først har prøvet Naturino vinterstøvler vender de altid tilbage.

De holder hvad de lover, er vandtætte og holder fødderne varme.

Det betyder meget at de er foret med uld og ikke et kunstmateriale.”

Rainsteps vinterstøvler, der holder fødderne tørre

Naturino laver Rainsteps sko til børn og har 12 modeller af sko og støvler, der er vandtætte.

De følgende modeller af vinterstøvler med vandtæt tex-membran og uld-for er meget populære i webshopsene:

Vinterstøvler til børn fra Naturino. Billede fra schuhverkauf24.de.

Vinterstøvler til børn fra Naturino. Billede fra schuhverkauf24.de.

  • Naturino Varna i str. 20-25 i farverne rød, lyseblå, mørkeblå og sort (link). En Kamik/Sorel-lignende støvle med ruskind ved foden og nylonskaft, med snøre foroven.
  • Naturino Sirino fås i str. 21-26 med to velkroremme i farverne grå, sort, brun og blå (link)
  • Naturino Barents fås i str. 24-39 høj ankelstøvle med to velkroremme i farverne sølv, brun, grå, armygrøn, navy, fuchsia, lyseblå og lilla (link)
  • Ruskindsstøvler med snørebånd i str. 27-33, brune.

Malene Lund fra netsko.dk (se hjemmesiden her)fortæller ” for vores vedkommende har den model, der hedder Naturino Barents -som har været i kollektionen i flere sæsoner – altid været en top-sællert.

De er altid blandt de modeller, der bliver solgt først – tidligt på sæsonen. Og en model mange forældre køber igen – vinter efter vinter.

Deler førsteplads i Politikens test i 2009

Naturinoe Barents. Billede fra mirapodo.de

Naturinoe Barents. Billede fra mirapodo.de

Naturinos vinterstøvler har to gange været med i Politikens test, hvor de er blevet vurderet af en børnefysioterapeut i 2009, og en fysioterapeut i 2007. Der nævnes ikke hvilke modeller, der er tale om, men enten er det to meget forskellige modeller, eller også er Naturinos sko blevet betydeligt bedre fra 2007 til 2009.

I 2007 fremhæves de nemlig som et eksempel på en dyr støvle med dårlig pasform, der ”presser storetåen, er meget smal og har en ubehagelig kant indvendig”, og får tre tjektegn ud af seks.

Helt modsat fremhæves de i 2009 som et godt køb, og får fem tjektegn ud af seks og deler første plads med Ecco og Geox. Børnefysioterapeuten i 2009 fremhæver at ”støvlen har en hælkappe, der er okay til at stabilisere foden.

Støvlen er yderligere super blød og kan let bøjes.” og ”støvlen kan strammes godt til med velcrolukningerne over vristen”. Det undrer mig at vurderingen af Naturinos støvler er så forskellig, men ifølge Malene Lund fra netsko.dk (se hjemmesiden her)er der kommet bredere modeller på markedet i de seneste år, og det er måske en bredere model, der bliver vurderet i 2009.

Naturino har udviklet en sål, der efterligner sand. Sand er det mest naturlige for børnefødder at gå på, da det former sig efter foden.

Natex holder vandet ude

Naturino bruger deres egen Tex-membran, Natex, som fungerer på samme måde som andre Tex membraner ved, at vandmolekyler ikke kan trænge igennem membranen, men vanddampmolekylerne kan trænge ud. På den måde er støvlerne 100 % vandtætte, og samtidig åndbare.

Naturligt uldfor holder godt på varmen

Natuinos Rainstep modeller har alle uldfór, som gør at de holder ekstra godt på varmen. Uld har en naturlig høj åndbarhed, så fugten kan slippe igennem.

Husk i øvrigt at det er en god idé at bruge strømper, der indeholder noget syntetisk materiale, da strømper af ren bomuld vil suge fugten, og dermed gøre fødderne våde i støvlerne.

Et blandingsprodukt, derimod, transporterer fugten videre, så barnet fødder holdes tørre og varme, selvom de sveder.

Skridsikker ydersål

Naturino har udviklet en god skridsikker og fleksibel ydersål til deres sko, så børnene ikke risikerer at falde når de leger udenfor.

Tørres bedst på gulvvarme

Støvlerne har en udtagelig indersål, som kan tages ud og tørres helt igennem en gang i mellem.

Jeg spurgte Malene Lund fra netsko.dk, hvordan hun anbefaler at tørre Naturinos støvler, hvis de er blevet våde: ”Helt personligt ville jeg stoppe støvlerne ud med køkkenrulle og stille dem på gulvvarme hvis de var blevet våde indeni – eller uden papiret, bare på gulvvarmen, hvis de var våde i det hele taget.”

Malene fortæller også, at det er en god idé at imprægnere støvlerne nogle gange i løbet af vinteren, da imprægneringen slides af. Vær opmærksom på, at det er en imprægneringsspray beregnet til Tex-materialer. Varmeskab bør ikke anvendes, da det kan være et problem pga. membranen.

Gode tilbud på nettet

Naturinos vinterstøvler kan bl.a. ses og prøves i Englefødder, Søborg Hovedgade 82 C, 2860 Søborg (se deres udvalg her ) eller i Evig Glad, Graven 25, 8000 Århus C (se deres udvalg her ).

Modellerne koster fra 599 kr., Naturino Varna, til Enghe til 1199 kr.

Jeg fandt en del gode tilbud på Naturinos modeller i flere webshops:

Oversigt over Naturinos vinterstøvler.

Jeg fandt også tilbud på andre Naturino modeller på netsko.dk (se her), og Musen-elefanten.com (se deres tilbud her).

Da jeg kiggede var der 15 par aldrig brugte Naturino vinterstøvler på trendsales.dk (se kategorien her), så der gode muligheder for at finde et par i den rigtige størrelse og spare mange penge. Priserne starter fra 300 kr.

Naturino har et godt rygte

Naturino Sirino. Billede fra zalando.de.

Naturino Sirino. Billede fra zalando.de.

Malene Lund fra netsko.dk (se hjemmesiden her) fortæller: ”De fleste kunder kender allerede på forhånd Naturino, som et mærke der står for kvalitet – det er ligesom ‘rygtet blandt mødre’.

Og mange har valgt dem, fordi de har haft mange modeller, der er gode til smalle fødder. Det har dog ændret sig lidt – da der i sortimentet efterhånden også er flere modeller til en lidt bredere fod.”

Det undrer mig lidt at Naturinos støvler bliver vurderes så forskelligt i 2007 og 2009 af de to fysioterapeuter. Måske det er to helt forskellige modeller, eller måske de virkelig har forbedret skoene på de to år.

Da mange modeller anses for at være smalle, er det en god ide, at være sikker på at dit barns fod passer til skoene. Du kan f.eks. tage indersålen ud, og se om dit barns fod passer på den. Mange børn siger ikke selv til, hvis støvlen ikke passer.

Mødre er rigtig godt tilfredse med deres Naturino, og jeg har ikke kunne finde nogen problemer med dem. Tvært imod fremhæves de som rigtig god kvalitet.

Der er f.eks. en mor på slyngebarn.dk, der fortæller, at selv om hendes datter var fuldkommen gennemblødt, og Naturinos støvler var våde udenpå, var de knastøre inde i (se debatten her ).

Links

Politiken 2009

Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Naturinos vinterstøvler her.

Politiken 2007
Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Naturinos vinterstøvler her.

Dette indlæg blev udgivet i Naturino og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.